Alternativt foder
Pollen
Bier har brug for blomstringsarealer og en naturlig mangfoldighed af pollen, eftersom det ikke er alle pollentyper, der indeholder alle nødvendige ernæringselementer. Et ensidigt pollentræk har altid en negativ effekt på biernes immunsystem og vitalitet. En kombination af både pollenmangel og varroa betyder før eller siden, at de ramte bifamilier dør. Et rigeligt pollenudbud om foråret har afgørende betydning for, at bifamilien vokser til efter vinterpausen, og i sensommeren er det altafgørende for dannelsen af et fedt- og proteinpolster og dermed for vinterbiernes overlevelsesevne.
Pollenbehovet i en bifamilie ligger på mellem 30 og 50 kg om året. Effekterne af pollenmangel viser sig altid i skrumpende bifamilier under biernes træk. Et godt pollenudbud i sensommeren er altafgørende for udviklingen af velnærede, sunde bifamilier om vinteren. Pollenerstatning (f.eks. sojapollen, skummetmælkspulver) kan aldrig være et alternativ til friskindsamlede pollen fra naturen. Biernes fysiognomi er ikke tilpasset pollenerstatninger. Protein bliver siddende tilbage i biernes tarm og danner et ideelt ernæringsgrundlag for sygdomme i form af nosema eller tarmsygdomme som dysenteri.
Vand
Bierne har brug for vand, ikke blot til eget forbrug, men også til tilberedelsen af fodersaft, fodringen af ynglen, opløsningen af foderdej og kølingen af stadetemperaturen på varme sommerdage. Bierne skaber ikke selv et forråd af vand, og det er derfor vigtigt, at vand konstant er inden for rækkevidde, særligt om foråret, når bierne ofte kun kan flyve ud mindre end en time om dagen. Vanddepotet bør naturligvis også have en tilstrækkelig afstand til flyvehullet. Vandet optages bedst i et let surt område med en pH-værdi mellem 5 og 6. En balje fyldt med vand, tørv eller træbarksflis placeret et solrigt sted er ideelt for bierne.
Honning
Som et naturligt ernæringsforråd er honning fysiologisk set uovertruffent. I månederne april til juni ligger det daglige behov i en bifamilie i størrelsesordenen 300-500 gram. Som vinterfoder er honning dog for det meste uegnet:
Skov- og hedehonning er for rig på fibre, hvilket kan udløse tarmforstyrrelser som dysenteri. At anvende honning fra ekstern høst skal undgås, da man aldrig kan være sikker på, at denne honning ikke er fremkommet ved røveri. Foder, der en gang er taget ud af bistadet, bliver aldrig ren nok til at forebygge sygdomme. Det gælder især for fodertavler fra døde familier – disse skal bortskaffes.
Honningerstatning
Sukkervand var gennem mange år den klassiske form for bifoder. Fordelen er en enkel fremstilling, men ulempen er begrænset oplagringsevne på grund af risikoen for fordærv i form af mikroorganismer (f.eks. svampe). Hvis der viser sig slimede striber, er sukkervandet uanvendeligt til yderligere fodring.
I forhold til sukkervand omarbejder bierne de tyktflydende opløsninger af ambrosia® bifodersirup med betydeligt lavere energiforbrug, da der skal ydes et mindre kirtelarbejde til inverteringen. Alternativt tilbereder biavlerne også foderdej af flormelis og honning, hvilket dog er meget besværligt og dyrt.
Ambrosia
I et samarbejde med biavlere og videnskabsfolk udviklede Nordzucker i 1970’erne særlige sirup- og dejprodukter, rettet mod det sukkerartsspektrum i honningen, der er optimalt for bierne, baseret på det reneste roesukker og umiddelbart klar til brug. Disse produkter markedsføres i dag på tværs af Europa under mærkenavnet ambrosia® (link til produkter). Anvendelsen af raffineret sukker i de certificerede produktionsprocesser sikrer en høj produktkvalitet. Sammensætningen er uden belastende indholdsstoffer.
Billede ambrosia-certifikat.
Vi besvarer gerne dine spørgsmål og kan også oplyse, hvilke forhandlere der findes i nærheden af dig