Betingelser

Generelle brugerbetingelser1. Anvendelsesområde
1.1 Brug af disse websider, der er stillet til rådighed af Nordzucker AG (efterfølgende betegnet ”websitet”), er udelukkende tilladt i overensstemmelse med disse betingelser. Disse generelle brugerbetingelser kan i enkelte tilfælde suppleres med yderligere betingelser, modificeres eller erstattes, f.eks. i forbindelse med køb af produkter og/eller tjenesteydelser. Ved login eller – hvis et separat login ikke er nødvendigt – påbegyndelse af brug accepterer brugeren gyldigheden af disse brugerbetingelser i deres aktuelle version.

1.2. Hvis brugeren ved anvendelsen af websitet agerer som eller på vegne af en virksomhed, dvs. under udøvelse af et erhvervsmæssigt eller selvstændigt erhverv, eller et offentligt organ, finder § 312e afsnit 1 punkt 1 nr. 1 – 3 BGB (tysk privatret) ingen anvendelse.

2. Ydelser
2.1 På websitet stiller Nordzucker bestemte informationer og software samt evt. dokumentation til rådighed til åbning eller download foruden muligheder for kommunikation.

2.2 Nordzucker har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at indstille websites drift helt eller delvist. På grund af internettet og computersystemers beskaffenhed yder Nordzucker ingen garanti for websitets uafbrudte tilgængelighed.

3. Registrering/password
3.1  Nogle af websitets sider kan være beskyttet af password. Adgangen til disse sider er af hensyn til forretningsforbindelser kun mulig for registrerede brugere. En registrering er mulig i forbindelse med den enkelte anvendelse. Der kan over for Nordzucker ikke gøres krav gældende om registrering, og disse websites står kun til rådighed for bestemte brugere. Nordzucker forbeholder sig særligt ret til også at indføre registreringspligt på websider, der hidtil har været frit tilgængelige. Nordzucker har altid ret til at fortryde adgangstilladelser ved at spærre adgangsoplysninger, uden at der i den forbindelse skal oplyses en grund, især hvis brugeren ved registreringen har opgivet forkerte oplysninger, har overtrådt disse betingelser eller sine forpligtelser vedrørende håndteringen af adgangsoplysninger, har overtrådt gældende ret (evt. særlige aftaler ved registreringen) ved adgangen til eller brugen af websitet eller ikke har benyttet websitet over en længere periode.
3.2 Hvor en registrering er pålagt, er brugeren forpligtet til at opgive korrekte oplysninger ved registreringen samt at informere Nordzucker straks, hvis forholdene evt. ændrer sig (online, hvis dette er muligt). Brugeren skal sørge for, at e-mails til den e-mailadresse, vedkommende har oplyst, tilgår ham eller hende.

3.3 Når registreringen er gennemført, modtager brugeren et brugernavn og et password. Brugeroplysningerne giver brugeren mulighed for at se egne data, ændre dem samt fortryde eller udvide eventuelt afgivne accepter i dataaftalen.

3.4 Brugeren sikrer, at brugeroplysningerne ikke gøres tilgængelige for tredjepart, og han eller hun hæfter for alle bestillinger og øvrige aktiviteter, der foretages under brugeroplysningerne. Efter enhver brug skal området, der er beskyttet af password, forlades. Hvis brugeren bliver opmærksom på, at tredjepart misbruger brugeroplysningerne, er han eller hun forpligtet til omgående at orientere Nordzucker pr. e-mail, for så vidt muligt allerede på forhånd.

3.5 Når meddelelsen jf. afsnit 3.4 er modtaget, vil Nordzucker spærre adgangen til det password-beskyttede område med disse brugeroplysninger. Det er først muligt at ophæve spærringen, når brugeren har anmodet om dette over for Nordzucker eller efter en ny registrering.

3.6 Brugeren kan til enhver tid skriftligt forlange sin registrering slettet, såfremt sletningen ikke er i modstrid med et igangværende kontraktforhold. Nordzucker vil i det tilfælde slette alle brugeroplysninger og øvrige gemte personoplysninger fra brugeren, så snart disse ikke behøves mere.

4. Brugsret til informationer, software og dokumentationer
4.1 Brugen af de informationer, software og dokumentationer, der er stillet til rådighed på websitet, er underlagt disse betingelser eller, ved opdateringer af informationer, software eller dokumentationer, de gældende licensbetingelser, der tidligere er aftalt med Nordzucker. Separat aftalte licensbetingelser går forud for disse generelle betingelser.

4.2 Nordzucker indrømmer brugeren en ikke-eksklusiv og ikke overførbar ret til at benytte informationer, software og dokumentationer, der er overdraget på hjemmesiden, i det omfang, det er aftalt, eller, hvis det ikke er aftalt udtrykkeligt, i det omfang, der svarer til det formål, som Nordzucker forfølger med leveringen og overdragelsen.

4.3 Software overdrages gratis i en maskinelt læsbar form. Der kan ikke gøres krav gældende om udlevering af kildekoden. Undtaget er kildekoder fra open-source-software, hvis licensbestemmelser, der har forrang over disse betingelser ved videregivelsen af open-source-software, foreskriver, at kildekoden udleveres. I så fald vil Nordzucker stille kildekoden til rådighed mod beregning.

4.4 Hverken informationer, software eller dokumentationer må brugeren på noget tidspunkt sælge, udleje eller på anden måde overdrage til tredjepart. For så vidt som tvingende retlige forskrifter ikke giver tilladelse dertil, må brugeren hverken ændre, bagud-udvikle eller oversætte softwaren eller dokumentationen til denne og ej heller udtage dele heraf. Brugeren må gerne oprette en sikkerhedskopi af softwaren, hvis denne kopi er nødvendig for at sikre fremtidig brug på grundlag af disse brugerbetingelser.

4.5 Informationerne,  softwaren og dokumentationerne er beskyttet både af loven om ophavsret og de internationale ophavsretlige aftaler samt af andre love og aftaler om intellektuel ejendom.  Brugeren skal følge disse rettigheder, især alfanumeriske mærkninger, mærkevare- og ophavsretlige påtegnelser og må ikke fjerne disse hverken fra informationerne, softwaren eller dokumentationen.

4.6 Ophavsretten jf. §§ 69a ff. UrhG forbliver i øvrigt uberørt.

5. Intellektuel ejendomsret
5.1 Uagtet de særlige bestemmelser i afsnit 4 i disse brugerbetingelser må informationer, mærkenavne og øvrigt indhold fra websitet hverken ændres, kopieres, mangfoldiggøres, sælges, benyttes, suppleres eller på anden måde udnyttes uden forhåndsgodkendelse fra Nordzucker.

5.2 Ud over de brugerrettigheder eller andre rettigheder, der er udtrykkeligt nævnt her, har brugeren ingen rettigheder i øvrigt, uanset type, herunder rettigheder til firmanavne og til erhvervsmæssige ejendomsrettigheder såsom patenter, brugsmodeller eller varemærker, og Nordzucker påtager sig heller ikke tilsvarende pligter.

6. Brugerens forpligtelser
6.1 Ved brugen af websitet må brugeren ikke:

Påføre personer skader, især ikke mindreårige, og ej heller krænke deres personlige rettigheder;
krænke almindelig sædelighed med sin brugeradfærd;
overtræde erhvervsmæssig ejendomsret og ophavsret eller ejendomsret i øvrigt;
formidle indhold med vira, f.eks. trojanske heste eller andre programmeringer, der kan beskadige softwaren;
indgive, gemme eller sende hyperlinks eller indhold, han eller hun ikke er beføjet til, især hvis disse hyperlinks eller dette indhold overtræder fortrolighedsforpligtelser eller er retsstridige; eller
udsende reklame eller uopfordrede e-mails (såkaldt ”spam”) eller ukorrekte advarsler mod vira, fejlfunktioner og lignende eller opfordre til deltagelse i konkurrencer, pyramidesalg, kædebreve og lignende kampagner.
6.2 Nordzucker er berettiget til altid at spærre adgangen til websitet, især hvis brugeren overtræder sine forpligtelser jf. disse betingelser.

7. Hyperlinks
Websitet kan indeholde hyperlinks til tredjeparts-websites. Nordzucker påtager sig intet ansvar for indholdet på disse websites og gør ikke dette indhold til sit eget, eftersom Nordzucker ikke kontrollerer dette indhold og ikke er ansvarlig for indholdet eller informationerne. Brugen af disse sker på brugerens eget ansvar, i særdeleshed i henhold til de brugerbetingelser, der er beskrevet de pågældende steder.

8. Erstatningsansvar for retsmangler og materielle mangler
8.1 I det omfang informationer, software eller dokumentationer overdrages gratis, udelukkes et erstatningsansvar for materielle mangler og retsmangler ved informationerne, softwaren og dokumentationerne, herunder i særdeleshed for deres rigtighed, fejlfrihed, fravær af tredjeparts ejendoms- og ophavsret, fuldstændighed og/eller anvendelighed – bortset fra tilfælde af forsæt og/eller svigagtighed.

8.2 Informationerne på websitet kan indeholde specifikationer eller generelle beskrivelser af tekniske muligheder til produkter, som i det konkrete tilfælde muligvis ikke er tilgængelige (f.eks. på grund af produktændringer). De ønskede specifikationer ved produkterne skal derfor aftales i det enkelte tilfælde ved købet.

9. Ansvar i øvrigt/ vira
9.1 Nordzuckers erstatningsansvar for materielle mangler og retsmangler relaterer sig til bestemmelserne i afsnit 8 i disse brugerbetingelser. Ethvert erstatningsansvar i øvrigt for Nordzucker er udelukket, for så vidt som der ikke, f.eks. i henhold til produktansvarsloven, hæftes som følge af forsætlighed, grov uagtsomhed, skader på liv og lemmer, overtagelse af en kvalitetsgaranti, svigagtig fortielse om en mangel eller overtrædelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser. Erstatningen på grund af overtrædelsen af væsentlige kontraktlige forpligtelser er dog her begrænset til de forudsigelige skader, der er typiske for kontrakten. Nordzucker hæfter ikke for excesskader.

9.2 Nordzucker kan ikke garantere fravær af vira, men gør alt for at holde websitet fri for vira. Inden downlad af informationer, software og dokumentationer skal brugeren sørge for en passende sikkerhedsforanstaltning og virusscanning for at beskytte sin egen sikkerhed og forhindre virus på websitet.

9.3 Ovenstående reguleringer i afsnit 9.1 og 9.2. er ikke forbundet med en ændring af bevisbyrden til brugerens ulempe.

10. Databeskyttelse
Ved indsamlingen, brugen og bearbejdningen af personoplysninger om brugeren af websitet overholder Nordzucker de gældende bestemmelser vedrørende databeskyttelse samt Nordzuckers Privacy Policy, der kan ses på www.das-bienefutter.de/datenschutz.html.

11. Biaftaler, værneting, gældende lov
11.1 Suppleringer eller ændringer til disse betingelser skal aftales skriftligt.

11.2 Værneting er Braunschweig, når brugeren er forretningsmand i henhold til den tyske handelsret. For andre brugere gælder bestemmelserne i §§ 12 ff. ZPO (tysk civilproceslov).

11.3 Vi er ikke villige eller forpligtet til at deltage i en tvistbilæggelsesprocs ved et forbruger- tvistbilæggelsesorgan.

11.4 Tysk ret er gældende, med udelukkelse af CISG-købsloven.